Kun for tillidsvalgte
Tjekliste til ufaglært til faglært
Brug denne tjekliste sammen med din leder, når du eller en af dine kolleger vil tage en uddannelse, som er støttet af "Fra ufaglært til Faglært"-puljen.
Ufaglært til Faglært puljen giver mulighed for, at erfarne medarbejdere kan tage en uddannelse uden at opleve lønnedgang.
Når en medarbejder/kollega skal starte på en ny uddannelse, kan der være mange spørgsmål. Der gælder derudover nogle helt særlige vilkår, når man søger tilskud fra Ufaglært til Faglært puljen.
FOA har derfor lavet denne tjekliste, du som tillidsrepræsentant og leder kan bruge.
{TitlePlaceholder}
Før uddannelse
Tal med kollegaerne
Tal med kollegerne om mulighederne for uddannelse.
Sørg for, at du fra starten får afstemt forventningerne, og får afklaret hvilke uddannelsesmuligheder, der er relevante for dine kolleger.
Skab enighed mellem parterne
Når der er enighed mellem leder, medarbejder, og dig som tillidsrepræsentant, skal der tages kontakt til uddannelsesinstitutionen, hvor medarbejderen skal have en realkompetence-vurdering. Det sker for at fastsætte varigheden af uddannelsen.
Indsend ansøgning
Derpå skal der indsendes en ansøgning til Ufaglært til Faglært puljen. Vær opmærksom på, at hele skemaet udfyldes.
Lav en lokal aftale
Der skal laves en lokal aftale (helst skriftlig), hvor det fremgår:
- at medarbejderen efter fuldendt uddannelse er faglært i henhold til overenskomsten på området
- hvordan medarbejderen efterfølgende lønindplaceres, samt hvilke løntillæg, der medtages
- hvad der sker, hvis uddannelsen afbrydes i utide eller må forlænges pga. barsel, sygdom eller andet
- hvad der sker, hvis medarbejderen uddanner sig over i et andet område.
FOA anbefaler, at medarbejderen, der skal på uddannelse, modtager en elevkontrakt som tillæg til ansættelseskontrakten. Dette sikrer, at der ikke opstår tvivl om ansættelsesforholdet - hverken under eller efter uddannelsen.
Nyt jobområde
Hvis medarbejderen skal uddannes ind i et andet jobområde, tages der stilling til, hvem der er tillidsrepræsentant i uddannelsesforløbet.
Individuel udviklingsplan
Hvis der er områder, hvor der i overenskomsten er aftale om en individuel udviklingsplan, skal du sikre dig, at den bliver udfyldt.
Tjek uddannelsesplanen
Det skal tjekkes, at uddannelsesaftalen er udfyldt korrekt (i henhold til Lov om erhvervsuddannelser). Og det skal tjekkes, at den angivne løn stemmer overens med medarbejderens ordinære løn.
Planlæg forløbet
Sørg for, at forløbet bliver planlagt, så medarbejderens fravær påvirker andre kolleger mindst muligt.
Under uddannelsen
Uddannelsesmål
Det skal sikres, at medarbejderen har mulighed for at nå sine uddannelsesmål i praktikperioden.
Ændringer i vilkår
Hvis der sker ændringer i medarbejderens vilkår (ved barsel, sygdom eller lignende), skal der følges op på, hvad der skal ske for medarbejderen. Jævnfør den aftale, der er indgået lokalt om en evt. forlængelse af uddannelse.
Efteruddannelse
Nye kompetencer
Arbejdsopgaver og jobfunktion skal tilpasses de nye kompetencer, når medarbejderen er færdig med uddannelsen.
På-vej-forløb
Hvis medarbejderen har taget et på-vej-forløb skal der tages stilling til, om uddannelsesforløbene på sigt skal føre til en fuld faglært uddannelse.
Afbrydelse af uddannelsen
Hvis uddannelsen er afbrudt i utide, skal der følges op på, hvad der skal ske for medarbejderen, jf. den lokalt indgåede aftale om evt. afbrud af uddannelse.
Uddannet til et nyt område
Hvis medarbejderen har uddannet sig ind i et nyt område, skal vedkommende overgå til en anden overenskomst og arbejdsområde efter endt uddannelse.

