Kun for tillidsvalgte
Sæt kompetenceudvikling på dagsordenen
Her kan du finde inspiration hvordan du kan forberede dig når du skal have kompetenceudvikling på dagsordenen.Vejledningerne er fortrinsvis rettet mod forberedelse til møde i SU/MED på arbejdspladsen, men kan også bruges som inspiration til personalemødet eller til en drøftelse med lederen.
{TitlePlaceholder}
Tal med kollegerne
Tag en uformel snak med kollegerne.
Det er vigtig for en god proces at medarbejderne er motiverede og med på ideen. Hvad er deres behov? Hvorfor er kompetenceudvikling vigtig? Ved I om forandringerne på arbejdspladsen, kommer til at betyde ændringer for jer som medarbejdere?
Nogen kan føle sig utrygge ved kompetenceudvikling, fordi de er bange for om de kan indfri forventningerne til deres færdigheder. Som tillidsrepræsentant er det vigtigt, at du også har øje for denne gruppe medarbejdere.
Lav en indstilling til MED-udvalget, og forbered dine argumenter
Lav en indstilling til MED-udvalget om kompetenceudvikling på din arbejdsplads.
Hvis der er et samarbejdsudvalg eller et MED-udvalg, er det vigtigt at det er her, punktet sættes på dagsordenen.
På disse møder har du nemlig dokumentation for beslutningen i referatet, og det kan være en hjælp senere. Se punkt 4 nederst på siden.
Tal med ledelsen
Tag et uformelt møde med ledelsen, før du sætter kompetenceudvikling på dagsordenen i MED. Det kan være godt for tillidsforholdet og klimaet på arbejdspladsen.
Det er også en god ide at finde ud af, om ledelsen er med- eller modspiller, når punktet kommer op i samarbejdssystemet.
Præsenter lederen for din indstilling. Selvom lederen ikke mener, at det er relevant for din arbejdsplads, bør du alligevel sætte forslaget på dagsordenen, for dokumentationens skyld. Du kan godt sætte det på dagsordenen i MED selvom ledelsen ikke er enig.
Kompetenceudvikling som dagsordenspunkt på MED-mødet
Få sat diskussionen om kompetenceudvikling på dagsordenen. Vedlæg din indstilling som bilag til dagsorden.
Efter den uformelle samtale med lederen, kender du lederens synspunkter og kan forberede dig på dem i din argumentation på mødet.
I mødereferatet skal du sikre dig, at der står, hvad I har aftalt på mødet, og hvornår processen skal påbegyndes og være afsluttet, og til sidst hvordan det skal foregå.
Hvis ledelsen afviser forslaget, er det også vigtigt at det føres til referat, sammen med begrundelsen for afslaget. Dermed har du dokumentation, hvis fagforeningen skal hjælpe eller overtage sagen, eller hvis tingene på anden måde går i hårdknude.

